Skip to content

Cart

Your cart is empty

Butiksassistent(er) til ny butik i København

Er du vild med mode, mennesker og god energi? Så er det måske dig, vi leder efter til vores helt nye SOFIE SCHNOOR butik på Østerbro.

Vi søger engagerede deltidsassistenter, der har lyst til at blive en del af et nyt team og skabe inspirerende oplevelser for vores kunder. Stillingen passer godt til dig, der trives med salg og service og gerne vil arbejde både på hverdage og i weekender. Dit ugentlige timetal aftales nærmere, og der kan være ekstra timer i travle perioder som udsalg og højsæson.


Om os

SOFIE SCHNOOR er en kreativ og dynamisk fashionvirksomhed med skandinaviske rødder.

Vi designer og forhandler børne- og voksentøj og sko under vores brand SOFIE SCHNOOR - i butikker over hele Europa. Vi har 30 shop-in-shops i stormagasiner i Europa samt tre egne butikker i Danmark. Vi er passionerede og positive og har fokus på at levere høj kvalitet til vores kunder.

Hvem er du?
  • Du møder kunderne med et smil, tager initiativ og bidrager til den gode stemning i butikken. Du har sans for stil og detaljer og kan lide en hverdag, hvor tempoet er højt, og opgaverne varierer. 
  • Har gerne erfaring fra salg, service eller retail – men din energi og lyst til at lære er mindst lige så vigtig.
  • Interesserer dig for mode, trends og styling.
  • Taler flydende dansk og gerne engelsk.
  • Er udadvendt, serviceminded og god til at skabe kontakt til kunderne.
  • Er stabil, fleksibel og tager ansvar for dine opgaver.
  • Kan arbejde på hverdage og i weekender - og gerne tage ekstra vagter i travle perioder.

Dine ansvarsområder
  • Give personlig service og hjælpe kunderne med styling og sæsonens nyheder.
  • Sørge for, at butikken altid fremstår inspirerende, flot og salgsklar.
  • Bidrage med god energi og være med til at nå butikkens salgsmål.
  • Hjælpe med varemodtagelse, opfyldning, oprydning og andre daglige butiksopgaver.

Vi tilbyder

Et spændende deltidsjob i en kreativ modevirksomhed, hvor du får mulighed for at udvikle dig inden for salg, service og styling.

Dygtige kollegaer i en virksomhed med en entreprenant tankegang og stærke værdier.

En dynamisk arbejdsplads med fleksible vagter og forståelse for, at jobbet skal passe sammen med din hverdag.

Vi arbejder ambitiøst i en uformel og inkluderende kultur med højt til loftet, god stemning og plads til hinanden - også når det går stærkt. Vi tror på ordentlighed, samarbejde og langvarige relationer, både internt og eksternt.

  • En attraktiv stilling i en sund modevirksomhed i vækst
  • Et stærkt team med passionerede og engagerede kollegaer
  • En inkluderende kultur med plads til både ambitioner og mennesker
  • Fleksible deltidsvagter på hverdage og i weekender
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling

Ansøg

Lyder det som noget for dig? Så kontakt os og ansøg via nedenstående:

Tiltrædelse: Ca. 1. december 2026, gerne før hvis muligt.
Arbejdstid: Deltid – timetal aftales individuelt.
Arbejdssted: København, Østerbrogade.
Ansøgning: Send din ansøgning til job@sofieschnoor.com med emnet “Deltidsassistent Østerbro”.
Ansøgningsfrist: Vi indkalder løbende til samtaler i november og lukker opslaget, når vi har fundet de rette kandidater.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 70 20 93 98.